Velkommen |
Velkommen til Solbjerg Solbjergområdet har som administrativ énhed kun eksisteret siden 1963, da de små kommuner Astrup -Tulstrup - Hvilsted og Tiset gik sammen under navnet Solbjerg Kommune for at være stærke nok til at bygge Solbjergskolen i stedet for 8 små landsbyskoler.
Efter syv års fremgangsrig selvstændighed blev Solbjerg Kommune i 1970 indlemmet i Århus som storkommunens sydligste hjørne med grænser op til Odder, Skanderborg og Hørning. Også det voksende Solbjergs ”forstad” mod vest, Fastrupområdet i den tidligere Fruering-Vitved Kommune kom med til Århus, mens resten gik til Skanderborg. I landbrugserhvervets velmagtsdage indtil efter anden verdenskrig var de store landsbyer Hvilsted, Onsted, Astrup, Tulstrup, Ravnholt og Ingerslev m.fl. lokalsamfundenes rygrad, mens landevejsbyen Ny Solbjerg var udstedet, hvor håndværkerne, et mejeri, Danmarks største landbageri, tre større købmandsgårde og hele to kroer tiltrak sig opmærksomhed og handel.
Det var i Ny Solbjerg den store landboforening holdt sine dyrskuer og markeder, og det var i vidt omfang her, egnens befolkning festede eller gik i teatret, når rejsende skuespilselskaber kom forbi.
Solbjerg byder på alle de faciliteter der er behov for, i et moderne lokalsamfund. Daginstitutioner, skole, idrætsfaciliteter, svømmehal, bibliotek og lokalcenter for blot at nævne nogle. For godt 25 år siden i 1977 blev en ny omfartsvej ført over søens østligste ende. Oversvømmelserne var en saga blot – men samtidig forsvandt den travle landevejstrafik gennem byen, og samtidig tog butikslukningerne fart.
Det nuværende Solbjerg opstod, da landevejen mellem Viby og Horsens første gang blev rettet ud omkring 1870, så kromanden i den gamle Solbjerg kro ved søen måtte flytte til et øde vejkryds på Astrup mark – dér hvor Solbjerg Kro stadig findes. Kroejer Hans Madsen kaldte sin forretning Ny Solbjerg Kro. Stedet blev midtpunkt i den lokale del af den nationale genrejsning efter krigen i 1864, og en hovedrolle fik Landboforeningen ved Ny Solbjerg Kro, en landboorganisation, der en tid havde 700 medlemmer. Konger og herremænd Store dele af de fem sogne har hørt under herregårdene Rantzausgave ved Hvilsted og Havreballegård eller Constantinsborg ved Århus. Den dag i dag fortæller Hovvejen mellem Tiset og Kolt hvilken vej bønderne gik, kørte eller red, når de skulle forrette hoveri på Constantinsborg. Da kongerne boede på Skanderborg Slot, havde de deres vildtbaner eller jagtområder tværs over egnens marker, og flere steder, bl.a. i Solbjerg og i Onsted, finder man stadig vildtbanesten, som fortalte, hvor kongen og hans følge kunne dukke op i deres vilde ridt. På vildtbaneområderne skulle bøndernes hunde i øvrigt være trebenede, så de ikke kunne rende vildtet op. I den nordlige ende af Tiset sogn ligger Tingskoven, hvor Ning Herreds tingsted i gamle dage lå, og hvor man kunne risikere at blive hængt på galgebakken, hvis herredstinget bestemte det. Til toppen |