• Forsiden

  • Om Fællesrådet


    Om Fællesrådet


    Samarbejdsform og økonomi

    Solbjerg Fællesråd virker på grundlag af et sæt vedtægter, som gennem årene er blevet tilpasset tidens krav såvel internt som eksternt.

    Fra starten i 1970 har fællesrådets arbejde været baseret på et bredt samarbejde med udgangspunkt i og fokus på lokalområdet, men også for at opnå de ønskede resultater til gavn for lokalområdet.

    Gennem de seneste år er der sket en mærkbar holdningsændring i Århus Byråd til støtte og fremme for dette samarbejde, hvilket åbner for nye perspektiver i fremtiden. Det har samtidig medvirket til at udbygge samarbejdet på tværs mellem fællesrådene, hvor der er fælles interesseområder.

    Sidst men ikke mindst skaber det et godt grundlag for udbygning af det eksisterende gode samarbejde med embedsmændene i de enkelte magistrater til fælles bedste.

    Den gode udvikling af et loyalt og bredt samarbejde bør fortsat ske på baggrund af uafhængighed og suverænitet for det enkelte fællesråd. Det lokale fundament og særpræg vil fortsat være de solide grundsten i Solbjerg Fællesråds arbejde.

    Fællesrådets øverste myndighed er repræsentantskabet, som normalt samles i maj og november. Solbjerg Fællesråd har nu 46 medlemmer, som hver kan udpege tre repræsentanter. På det ordinære repræsentantskabsmøde i maj er der valg til forretningsudvalget på syv medlemmer, beboerhusstyrelsen på fem medlemmer samt valg til andre poster og udvalg.

    Forretningsudvalget holder møde ca. en gang om måneden, og Solbjerg Fællesråds virksomhed sker på baggrund af små driftsbudgetter, som dækkes ind af et årligt kontingent fra hvert medlem på kr. 300, hertil masser af frivilligt arbejde. Gennem de senere år har Aarhus Kommune stillet et budget til rådighed for ansøgninger fra fællesrådene. Denne pulje er en positiv håndsrækning og støtte til fællesrådenes arbejde.


    Aktiviteter og opgaver

    Solbjerg Fællesråd driver i henhold til vedtægternes formål i paragraf 2 en række faste aktiviteter udover alle de løbende opgaver.


    Fritidscentret/beboerhuset i Solbjerg

    Da Solbjerg kommune var selvstændig kommune fra 1963 - 1970, benyttede man den tidligere kro som kommunekontor. I 1973 fik fællesrådet tilskødet denne ejendom, som herefter blev omdannet til det nuværende Fritidscenter. Ved fælles hjælp og forskellige aktiviteter samt støtte fra Aarhus kommune er der skaffet penge til vedligeholdelse og modernisering af ejendommen, som fra 1981 er drevet med status af beboerhus, men fortsat med fællesrådet som ejer, hvor alle beboergrupper i området har mulighed for at benytte Fritidscentret til mødevirksomhed og aktiviteter. Denne driftsform er dog de senere år vanskeliggjort på grund af nedskæringer i støtten fra Aarhus kommune, men der er et stort behov i dag- og aftentimerne, som er forstærket efter, at Solbjerg Kro er ophørt. Den valgte beboerhusstyrelse administrerer de daglige aktiviteter og den daglige drift af Fritidscentret, som er et stort aktiv for lokalområdet.


    Solbjerg Aftenskole

    I flere end 25 år har fællesrådet drevet en lokal og selvstændig aftenskole, som forår og efterår udbyder et varieret program - herunder også daghøjskole. Blandt fordelene er, at vi kan tilrettelægge et program ud fra lokale hensyn og ønsker, og samtidig er Solbjerg Aftenskole meget konkurrencedygtig på kursuspriserne, og brugerne sparer tid ved at benytte den lokale aftenskole.


    Solbjerg NU

    Solbjerg Fællesråd udgiver Solbjerg NU, der også er kirkeblad for Tiset, Astrup, Tulstrup og Hvilsted sogne. Bladet udkom første gang i 1966 med Solbjerg Ungdomsskole som udgiver. Navnet var dengang Solbjerg UNG NU. Idrætsforeningen, FDF og borgerforeningen kom med i udgivelsen, som i 1970 overgik til fællesrådet. I starten var oplaget 400 og nu 3100, som postomdeles til alle i lokalområdet 10 gange årlig. Arbejdet med Solbjerg NU er baseret på frivilligt arbejde, hvor udgivelsen sikres økonomisk gennem medlemmernes brugerbetaling, annoncer samt driftstilskud fra fællesrådet.
    Solbjerg NU er en vigtig og uundværlig informationsguide for lokalområdet og fællesrådet i den gensidige kommunikation om, hvad der sker i Solbjerg, hvor dagspressen ofte har en tendens til at overse lokalområderne.


    Solbjergs flagallé

    Gennem mange år har byen haft glæde af flagalleen, som sættes ved festlige lejligheder. Ved Lions Clubs 25 års jubilæum i 1996 betænkte Lions Club byen med en ny flot flagalle, som er til stor glæde for os alle, og hertil har Lions Club skænket en trailer indrettet til flagalleen, hvilket er en væsentlig lettelse, når flagalleen opsættes og nedtages. I en årrække har Lions Club også påtaget sig dette arbejde.


    Solbjerg-svanen

    Fællesrådet har registreret Solbjerg-svanen som beskyttet "byvåben" i Varemærkeregistret. Mærket blev tegnet og brugt første gang ved Solbjergs 100 års jubilæum i 1971, og mærket benyttes nu af fællesrådets medlemmer som et fælles symbol for Solbjerg. Virksomheder og andre foreninger kan benytte mærket efter aftale med fællesrådet mod betaling af en eengangsafgift.


    Mange andre opgaver

    Opgaverne i Solbjerg Fællesråd har gennem årene været mange og forskellige, hvor tendensen går i retning af større og mere komplekse opgaver. Som eksempler kan nævnes byudvikling, trafik, lokalplaner, kommuneplaner, den kollektive trafik, alm. vedligeholdelse, kampagne for mere aktivitet til Solbjerg, udgivelse af Solbjerg-guiden, Hovedgadens renovering og forskønnelse og flere grønne områder - herunder Solbjerg Sø og den nye Solbjerg Skov. Hertil kommer koordinering og samarbejde medlemmerne imellem og helheden, hvor det gælder støtte og inspiration til de enkelte medlemmer og opslutning om fællesskabet, hvor resultaterne fremmes mest, når vi løfter i flok. Vi kan se tilbage på over 35 års godt samarbejde, og Solbjerg Fællesråd er godt rustet til fremtidens udfordringer.
    Her gælder det bl.a. bæredygtigheden i Solbjerg og opland, hvor Solbjerg også i fremtiden skal være et godt sted at være for alle aldersgrupper.


    Baggrunden for Solbjerg Fællesråd

    Da Solbjerg kommune med Fastrup-området indgik i Aarhus Storkommune i 1970, opstod naturligt det ønske, at man kunne bevare velfungerende lokale samarbejdsformer i den nye struktur, hvor der hos mange var en vis skepsis overfor alt det nye, der skulle ske, og vel også en frygt for, at den lille lokale enhed kunne forringes eller forsvinde i storkommunen.

    Derfor blev der i 1970 dannet et Foreningernes Fællesråd på baggrund af de gode erfaringer, man havde fra samarbejdet i ungdomsnævnet i Solbjerg, hvor ungdomsskoleinspektør Edward Pedersen fødte ideen til Foreningernes Fællesråd som en paraplyorganisation for Solbjergegnens fritidsaktiviteter.

    Efterhånden blev fællesrådet koordinator og initiativtager på et bredere grundlag i samarbejdet med medlemskredsen dels på det lokale plan og dels i relation til kontakten og forhandlinger med de enkelte magistrater i Aarhus kommune.

    Siden 1970 har Solbjerg været inde i en positiv og god udvikling, hvor den lokale struktur har ændret sig stærkt. Der er bygget mange nye institutioner omfattende vuggestue, børnehaver, fritidshjem, skole, lokalcenter, bibliotek m.fl., som også er indtrådt i fællesrådets medlemskreds. Det var derfor naturligt, at der i 1988 blev vedtaget en navneændring fra Foreningernes Fællesråd til Solbjerg Fællesråd.

    Gennem årene har mange andre lokalområder i Aarhus kommune taget ideen op fra Solbjerg, og i dag findes der over 40 fællesråd eller lignende sammenslutninger, som øger kontakten med hinanden og Aarhus kommune. Samarbejdet med Aarhus kommune sker nu på basis af en samarbejdsaftale, som er vedtaget i Aarhus Byråd.

    Solbjerg Fællesråd er således det første og det ældste, som gennem tiden har bevist sin levedygtighed og berettigelse gennem en fortsat tilpasning til tidens udvikling og nye udfordringer.


    Formand: Brian Jonassen ... Hasselvangen 30, 8355 Solbjerg ... Tlf. 2818 9091 ... brianjonassen@gmail.com
    Redaktionen af maanedsbladet SolbjergNu: Finn Krogslund Jensen (ansvh), Sussie Olafsson.